Om Hama perler

Hama perler kender vi alle sammen. 

Som barn legede vi med dem, siden de kom frem i 1973, og nogle af os har billeder af stuen eller værelset i barndomshjemmet, hvor der ligger, hænger eller står perleplader i hobetal.
Med tiden er der kommet masser af sjove ideer til, og børn, såvel som voksne, får mange hyggelige timer til at gå med de små farverige perler.

Perlerne, der er fremstillet i et godkendt materiale, er udviklet til at stimulere børns fantasi, kreativitet og finmotorik, mens de leger. Deres sans for farver, former og bevægelse styrkes, og glæden ved det færdige motiv giver dem lyst til nyt.
Hama’s 3 størrelser perler, og de mange kreative muligheder, gør at barnet, fra 3 års alderen, hele tiden bliver udfordret på sin motorik og kreativitet.

Legen med Hama perler er for både piger og drenge, kvinder og mænd.

I dag kan man købe perleplader i en række forskellige former, pakninger med motiver, pakninger i bestemte farve-mix (f.eks. de moderne neon-, eller pastel-farver) samt inspirationsbøger og hjælpemidler (f.eks. pincet til arbejdet med mini perlerne) m.m.

Vi har set mange fantasifulde udtryk og værker, smykker og lamper mm., der bar må afprøves.
So many pearls, so little time 🙂

For vores piger har Hama perler været en meget stor del af deres kreative liv, hele familien, har modtaget det ene skønne perlemønster efter det andet.

Et lille tip: Hvis du, som os, har spandevis af børnenes perlekunst, kan du hænge det hele op som en uro i en gren, en metalring eller hvad du lige har, i hjemmet. Det er både smart og moderne og skaber glæde i farver og bevægelse.

Her på hamaperler.dk kan du få inspiration til dine projekter, og perlerne kan du finde til en rigtig god pris på hobbyshoppen.dk.

God fornøjelse.