Disse søde kræmmerhuse er lavet på samme måde som på lyskæden.
De er fine som de er, men evt. også med gran i.
Kategoriarkiv: Inspiration – Produkt design
Jule-lys-kæde
Lav din helt egen lyskæde med Hama perler.
Jeg har herunder valgt de klare midi-hama perler med en enkelt guld hama perle ind imellem.
1. Læg en bunke perler i ét lag på et stykke bagepapir. Form bunken som en trekant.
2. Læg et stykke bagepapir over og stryg dem helt flade. 3 prikker på strygejernet og tryk godt til.
3. Træk det øverste lag bagepapir af.
4. Klip to lige sider mens perlerne er varme.
5. Fold forsigtigt rundt mens perlerne er godt varme. OBS. Brug handsker.
6. Hold kræmmerhuset stille lidt.
7. Pas på der stadig er en åben revne, så du kan klemme kræmmerhuset på pærerne.
8. Kræmmerhusene bliver hurtigt kolde og kan nu sættes på en lyskæde.
Klik på billedet herunder og se det stort.
Pynt til julebordet
Pynt et smukt bord til jul med Hama perler.
På denne vase og på glasset har jeg syet med hama perler i sort og guld. Derudover har jeg syet servietring til. Disse dele kan bruges som både julepynt og til nytårs aften.
Sæt en julerose i vasen og et lys i glasset. Det giver en skøn stemning.
Sy-vejledning kan du finde HER
Små dyr til f.eks børneværelset
Det er det rene Hama Kunst
Trolde-gren med små dyr af mini perler. Grenen har jeg malet hvid, så dyrene bedre kan ses.
En rigtig fin uro i konstant bevægelse.
Se evt. også nogle af de små dyr her.
Billedramme af Hama perler
De her billedrammer syntes jeg kunne gi’ lidt liv til væggen, og så er de søde til sort/hvid billeder.
Jeg har lavet dem med midi og mini perler. De farvede mini perler er sat i midi perlerne. Detgiver en sjov effekt til rammen.
Mini perlerne i de farvede midi perler kan undlades. De er lidt svære at se.
Effekten er bedst i de klare midi perler.
Smart fad af Hama perler
Vi har lavet et fad af Hama perler. Det ovnfaste fad har vi fundet i Ikea.
Vi har brugt farverne creme, azurblå og grå.
- Der skal bruges ét ovnfast fad, lidt madolie, en varm ovn, kniv, opvaskemiddel og selvfølgelig Hama perler. 🙂
- Først skal man pensle fadet med madolie, for at Hama perlerne sidder bedre fast. (Kun et tyndt lag)
- Og så er det bare at lægge perler i fadet, som man ønsker det.
- Så er vores fad fyldt med perler og det er klar til at komme i ovnen.
- Ovnen skal være 200 grader varm når perler sættes ind. Vi gav vores fad 6-7 minutter. Ønsker man perlerne smeltet mere eller mindre sammen, justerer man blot tiden.
- Nu har vores fad været i ovnen og står lige at køler lidt ned.
- Når det er blevet koldt nok til at få ud af fadet, skal det lige vaskes med noget opvaksemiddel, for at få olien af. Perlerne kan godt side lidt fast, men vi bruger en kniv til at løsne dem med.
Sy en lampe af Hama perler
Vi har tidligere lavet en lampe af Hama perler, ved at smelte dem i ovnen, men vi tænkte, hvorfor ikke sy en lampe? Du kan her se hvordan vi har syet vores lampe.
Vi har valgt nogler farver det vil lyse godt op i rummet og som er transparente, så det giver et flot lys fra lampen.
Det kan anbefales at bruge transparente farver, som fås i gul, grøn, blå, rød, lilla, klar, sort og brun.
Neon farver er semi transparente og er den orange vi har brugt, sammen med transparent lilla.
Opstart.
1. Man starter med at tage et stykke tråd, 1-1,5 meter, alt efter hvor meget man ønsker at skulle trækken igennem perlerne. Det er let at forlænge tråden og et kort stykke tråd er meget lettere at arbejde med.
Vi har valgt at bruge elastisk flextråd i 0,3 mm. tykkelse. Det gik godt 14 meter tråd til denne lampe.
2. Bind en perler fast i enden af tråden, som stop, så perlerne ikke falder af.
3. Herefter trækker man den først række perler i den mængde du ønsker i højden. Vores lampeskærm er 34 perler høj.
4. Anden række perler, og så videre, skal syes skiftevis gennem en ny perler og hver anden perler i forrige række.
- Vi har her trukket de først perler. Det kan virke lidt besværligt, lige når man starter.
- Men efter man er nået et lille stykke, bliver det meget lettere at holde styr på perlerne.
- Man skal sørge for hele tiden at stramme det man syer. Resultatet bliver ikke godt, hvis det er for løst.
- Det er let at forlænge sin tråd. Man binder blot de 2 ender sammen, og så er det videre med at sy.
- Og videre
- Og videre 🙂
- Når man har nået den ønskede længde, skal enderne syes sammen.
- Vi håber at vores billede her kan give et indtryk af hvordan man gør. Skiftevis sy gennem perlerne i hver ende. Her er det også meget vigtigt at stramme godt, for at samlingen bliver pæn.
- Vi har syet stykket langt nok til at passe om en uroring fra Hama. En længde på godt 54 cm. Vi sætter en uroring i top og bund.
- Her er uroringen monteret. Efter som vi bruger flextråd til at sy med er skærmen meget fleksibel, og gør at den spænder sig selv fast om ringen.
- Selv om ringen bliver spændt fast, vælger vi at sy den øvereste ring fast, da den skal holde lampens vægt og fatning skal monteres i denne.
- Vi bruger her sytråd og syer gennem skærmen og ind gennem hullerne på uro ringen. Vi syer gemmen skærmen ved hvert 2. hul i ringen.
- Her ses rigen syet fast.
- Vi laver et ophæng i den øvereste ring. (Den der er syet fast.)
- Dette gør vi med bonsai tråd, som vi lægger dobbelt i et kryds, så det danner et kvadratisk hul i midten, hvor vi kan monterer fatningen.
- Så er det tid til at sætte fatning i lampen. De kan købes billigt i Ikea.
- Spænd fatningen fast i midten af det kryds der er lavet med bonsaitråd.
- Her ses fatningen monteret og lampen er klar til at blive hængt op.
- Vores færdige lampe, som kan ses i butikken.
- Vi har sat en pære i som lyder ned, som en spot. Lampen vil lyse mere op med en pære der afgiver lys hele vejen rundt.
Vi håber at guiden kan bruges og så er det bare at komme i gang.
Forbrug til denne lampe er: Klar elastiktråd, nål, lidt sytråd, 2 uro ringe, godt 3500 Hama perler, bonsai tråd og fatning.
Flotte lamper med Hama perler
Lav søde og flotte lamper med Hama perler.
Fremgangsmåde er ganske simpel.
Det der skal bruges er en ovnfast skål eller et fad. I vores tilfælde fandt vi en skål i Ikea, samme sted købte vi fatning til pære og ophæng, og så selvfølgelig Hama perler.
Til vores 4 lampeskærme, brugte vi det meste af en bøtte pastel farve Hama perler, med 15000 stk.
Mål på disse skærme er 12 cm. høje og har en diameter i top på 13 cm. og i bund på 18 cm.
Den skål vi bruger er ret dyb og stejle, og for at Hama perlerne bedre kan sætte sig fast op af sidderne, inden i skålen, smøre vi et tyndt læg madlavnings olie inden i. Det får Hama perler til at sidde rigtig godt fast. Bruger man en skål der er mere “flad” kan det godt gøres uden olie, men det gør det hele meget nemmere med olie.
Er skålen for “flad”, skal man tænke på at pæren evt. vil kunne ses.
Nu skal der hældes Hama perler i skålen, der skal fordeles op af sidderne. Man kan også vælge at lægge perlerne i et bestemt mønster, en lidt mere tidskrævende opgave.
Efter man har fordelt Hama perlerne, som man ønsker det, skal de i ovnen ved 220 grader. (forvarmet).
Hvor lang tid? det er meget forskelligt. Vores lampe fik ca. 10 min, men det er meget efter størrelse. Altså en lille skål kan laves på kortere tid. Det er også muligt at bruge Hama Maxi perler, som kræver længere tid. Derfor, holdt øje med dem.
Når skål og perler er kølet ned, skal perlerne løsnes forsigtigt, og her vil det også hjælpe at have brugt olie, så de slipper skålen lidt lettere. Når man har fået Hama perlerne ud af skålen, og har brugt olie, skal de vaskes med opvaskemiddel, for at få olien af.
Når lampeskærmen af Hama perler er ren og tør, skal der udskæres til fatning, midt i bunden af skærmen. Dette kan gøres let med en hobbykniv. Og her efter er det blot at montere fatningen.
Vores færdige resultat, som hænger i vores butik på Rugårdsvej 208, i Odense.
Trendy og smart headset med Hama perler.
Dekorer ledningen på dit headset på en nem og enkel måde med Hama perler.
Det er ganske simpelt, at sætte sit helt eget præ, på ens headset. Alt hvad det kræver, er lidt Hama perler og en hobbykniv.
Skær perlen op i den ene side, så den kan åbnes og sættes på ledningen.